Hvornår skal man købe Apple produkter?

Mange er begyndt at spekulere i, hvornår man skal investere sine penge i produkter fra Apple. Ofte forekommer det, at Apple lancerer nye opdaterede versioner af deres produkterén gang om året, hvilket vi senest så med den nye iPhone 4S. Derfor mener mange, at man burde overveje timingen i sine indkøb og vente med at købe produkter til når der er kommet noget nyt. Det vil sige, at man burde vente med at købe en iPad til når iPad 3 udkommer i stedet for at betale fuld pris for 2′eren. Det samme princip gælder kun delsvist med iPhones, der typisk falder en del i pris op til og efter den nye iPhone lanceres. Om ikke andet vil vi alligevel dele dette Apple tool, der holder styr på, hvornår der er kommet nye ting på iPhone, iPad, iMac og MacBook fronten. På den måde kan du så altid holde dig opdateret med, hvor det kan anbefales at købe Apple produkter.

Værktøjet kan eksempelvis informere dig om, at det er meget længe siden, at den sidste iPad (iPad 2) udkom, hvorfor det ville være smart at afvente nyt på dette område. Hvis det er længe siden at der er sket noget, får produktet et rødt lys, et halvt års tid bliver indikeret med gult og kort tid bliver indikeret med grønt. Her er et link til listen:

http://buyersguide.macrumors.com/

Skriv en kommentar