Sådan sparer du på batteriet til din iPhone

Batteriet til en iPhone 4 skulle angiveligt være 20% bedre end på den gamle iPhone 3GS, men ofte sker det, at man bliver nødsaget til at oplade mobilen dagligt. Mange er ikke klar over, hvad der dræner batteriet, så vi har derfor lavet denne korte guide med et par tips til at maksimere batteriet i din iPhone.

1. Sørg for at du lukker apps, der kører i baggrunden for ingenting (dobbelt klik på home-knappen og luk dem ned)
2. Sluk Wi-Fi hvis du ikke bruger det (Indstillinger> Wi-Fi: og slå Wi-Fi fra)
3. Sluk 3G, hvis du ikke har brug for det (Indstillinger> Generelt> Netværk: og slå 3g fra)
4. Sluk Push Notifications (Indstillinger> Meddelelser: og slå meddelelser fra)
5. Sluk Bluetooth (Indstillinger> Generelt> Bluetooth: og slå Bluetooth fra)
6. Sluk Push Email (Indstillinger> Mail, Kontakter, Kalendere> Hent nye data: og slå Push fra)
7. Hent nye data manuelt (Indstillinger> Mail, Kontakter, Kalendere> Hent nye data: og indstil til manuelt)
8. Gå gennem en fuld opladning cyklus hver måned (oplad batteriet til 100% og  kør det helt ned)
9. Sluk vibratoren
10. Auto-justering af lysstyrke (Indstillinger> Lysstyrke: og slå automatisk lysstyrke til)

Følger du disse råd, garanterer vi en langt større levetid til dit iPhone batteri. Kommentér endelig, hvis du har forståelsesproblemer eller lign.

Kommentarer

Lars Skjoldby | 24-03-2011

Ha! Tror jeg havde samtlige apps åbne. Det lader til de forbliver åbne selv når man har haft telefonen slukket. Håber det giver batteriet noget mere tid. Tak for tippet :-)

Skriv en kommentar