Indlæg fra kategorien iPhone tips

Tjek Hotmail nemt på din iPhone

Mange har haft problemer med at åbne deres Hotmail konto via Safari browseren på deres iPhone, idet browseren konstant glemmer indtastede oplysninger, hvorfor man skal logge på, hver gange man åbner browservinduet. Det tager et stykke tid, men løsningen er til gengæld meget simpel. Personligt bruger jeg Gmail til mine vigtige mails og Hotmail til de mere spammy mails. Derfor er Gmail integreret til iPhone standard mail applikationen, hvor Hotmail blev tjekket via browseren, der som sagt drillede tit.

Løsningen på dette mindre og lidt irriterende problem, er en MSN applikation fra Microsoft, som har integreret MSN og Hotmail til din iPhone. Den specifikke titel er på applikationen er Messenger, som kan downloades helt gratis inde på iTunes Store. Klik på linket for at se screenshots af forskellige funktionaliteter fra den smart app.

Hør radio på din iPhone

Hvis du synes, at det er begyndt at blive lidt trivielt at høre musikken i dit musikbibliotek, mens du er på farten, så er radio streaming med din iPhone en rigtig god ide. Det går ud på, at du downloader en applikation, der streamer din yndlings radio kanal over nettet, hvor din iPhone virker en radio.

På den måde kan du for eksempel tage P3 med over alt og hører alt det fedeste musik uden at betale en krone for det. Alle disse radio streamings applikationer er helt gratis og samtlige danske radiokanaler med respekt for sig selv har udviklet sådan en tjeneste.

Det eneste du skal være opmærksom på er, at disse streaming tjenester sluger en del batteri, så sørg for at have din iPhone godt opladt, før du kaster dig ude i flere timers radiolytning. Ellers risikerer du, at din iPhone pludselig går ud, når du skal bruge den til noget fornuftigt.

Nedenfor kan du se et screenshot af P3′s smarte application, der udover at streame radio også indeholder nyheder og sport. Her kan du få mere at vide om P3 appen.

iPhone på Roskilde Festival – her er et godt alternativ

Det kan være risikabelt at medbringe sin iPhone på Roskilde Festivalen. Oftest slipper man godt af sted med det, men den kan gå i stykker, man kan tabe den eller den kan blive stjålet. Som pige er det lidt nemmere, da den bare kommer til at ligge i tasken, men som dreng skal man gå rundt med den i lommen konstant, da de fleste ikke bryder sig om at have den liggende i teltet. Og i beruset tilstand kan man smide hvad som helst væk.

Personligt tør jeg ikke løbe den risiko, og har undersøgt muligheder for, hvad man kan gøre, hvis man vil spare sin iPhone på Roskilde Festival:

1) Køb en gammel mobiltelefon over den blå avis. F.eks. en Nokia 3310 til 150 kroner.

2) Køb et taletids fra Lebara. Det kan bestilles online – gratis endda med 50 kroners taletid. Har du planer om et ringe lidt mere end for 50 kroner, bør du købe pakken til 200 kroner.

På den måde sikrer du din iPhone, og du slipper for at gå at bekymre dig om din mobiltelefon igennem festivalen. Hvis den brugte mobiltelefon overlever, kan du endda sætte den til salg efter du er kommet hjem igen og på den måde spare lidt ekstra håndører.

Smadret iPhone 4? – Her er den billigste reperatør

Sidste uge havde jeg et uheld med min iPhone 4, hvor jeg tabte min iPhone på gulvet og skærmen var smadret. Glasset på skærmen var endda så ødelagt, at der ikke længere var særligt meget sjov ved min iPhone længere.

Det første der faldt i gennem mig var at ringe til forsikringsselskabet og høre, hvilke erfaringer de havde med den slags skaber, samt om de ville erstatte det. Det viste sig dog, at forsikringen ikke dækker tabte iPhones.

Så gik jeg ned til min teleudbyder, der i dette tilfælde var 3 mobil for at høre, hvad de foreslog man gjorde. Her fik jeg at vide, at de ikke ville reparere min iPhone, men tilbød mig at betale 1700 kroner for en splinterny iPhone. Det var dog lidt i overkanten, da min iPhone ellers er forholdsvist velholdt.

Jeg begyndte derfor at undersøge diverse selskaber og deres priser på reparationer af iPhone 4 skærme. Hvad der rystede mig lidt var, at prislejet lå omkring 1250 kroner for en reparation, hvilket var blot 350 kroner billigere end at få en splinterny. Kritisk.

Endelig fandt jeg iPhone Specialisten, der er en lille butik med beliggenhed på Nørrebrogade 11. Jeg fik jeg udskiftet glassen for den nette sum af 719 kroner (imod fremvisning af studiekort. Prisen er 799 kroner hvis du ikke er studerende). Dem kan jeg varmt anbefale herfra. Jeg tog derned med det samme og fik repareret min iPhone på et kvarter. Hvis du har erfaringer med iPhone Specialisten som du gerne vil dele, skal du føle dig velkommen til at skrive en kommentar.


Mobilselskaberne er til at forhandle med

Da mit bindingen på mit iPhone abonnement fra 3 udløb, ringede jeg ind til 3′s kundeservice og forklarede dem, at jeg ville gå over til deres konkurrenter – Bibob – hvis de ikke diskede op med nogle billigere priser. Jeg læste nogle af priserne op fra Bibobs abonnement op for manden i kundeservice, og de valgte med det samme at matche priser plus 30 kroners ekstra rabat om måneden.

Moralen i historien er, at der er mange penge at spare ved at ringe ind og brokke sig. Da mobilselskaberne bruger enorme summer af penge på at skaffe kunder, vil de meget nødigt lade kunder gå.